”Hvad gavner det en kvinde at vinde verden, hvis hun for evigt skal tabe sig 5 kg."

Forleden fortalte min veninde mig, at hendes kæreste i et presset øjeblik havde fortalt hende, at hun var ”erotisk buttet”.

Stor fejltagelse, for hun kvitterede med en lussing og kastede sig derefter ud i en særdeles streng slankekur, tilsyneladende for aldrig at risikere den slags kommentarer igen.

Hvordan kan det være, at en såkaldt moderne kvindes liv vælter omkuld, fordi det en enkelt gang antydes, at hun ikke er en Kate Moss-størrelse?

Hvordan kan det være, at hun opfatter sit udseende som aldeles altafgørende?

Grundene er mange, men en betydelig del af brændet til dette selvudslettelsens bål består af blade som Eurowoman, Sirene, Woman, Bazar og mange andre, hvis journalistiske opfindsomhed man skal lede længe efter.

Livslitteratur for præmiehustruer

I disse blade findes under den åh-så-postmoderne overflade, hvor feminister tilsyneladende har vundet stort og derfor igen kan tillade sig at købe dyrt undertøj med et vidende smil, nemlig intet andet end en reklame for 1950’erne dullet op med moderigtige karrierer.

At kalde førnævnte magasiner for ”dameblade” burde i den grad meldes til Forbrugerstyrelsen som fejlagtig produktinformation, medmindre en undersøgelse af kvinders hjerner kan afsløre, at 80% af deres tankevirksomhed drejer sig om leggins og Vuitton-tasker.

Efter at have brugt et par år på at læse og endda abonnere på enhver glittet præmiehustrus livslitteratur forstår jeg udmærket godt, hvorfor min veninde følte det absolut nødvendigt at tilsidesætte alt andet til fordel for en stram diæt.

Ellen Hillingsøe

Ifølge Eurowoman gør alle de trendy kvinder det samme. Da bladet i maj 2005 interviewede Ellen Hillingsøe, var de temmelig ligeglade med hendes holdninger til film, kunst eller politik – næh nej, hvordan holder denne fantastiske skuespillerinde sig så smuk? Ganske simpelt ved at forsage stivelse og spise sundere, jo mere stresset hun bliver, var svaret.

I samme blad handlede 75% af siderne om tøj, makeup og sundhed, mens resten var overladt til for kvinder tilsyneladende uvedkommende artikler som portrætinterviews og anmeldelser.

Samtidig er det tydeligt, at Eurowoman betragter sig selv som et talerør for den moderne kvinde, der kæmper med børn, mand, karriere og massageapparat.

I deres og andre dameblades udgave er denne kvinde dog som regel reduceret til en pyntedukke, der ganske vist har en karriere, men udmærket godt ved, at det vigtige i denne verden er at tabe sig ved aldrig mere at spise kartofler.

læserbrev bragt i politiken oktober 2007