Blændet af forlygterne

Frightened Rabbit er anmelderdarlings på begge sider af Den Engelske Kanal og ønsker selv intet andet end at bygge en karriere op fra bunden med gode sange. Da BandBase talte med bandets grundlæggere, brødrene Scott og Grant Hutchinson, fandt vi dog ud af, hvad det er, som skræmmer de kære skotske kaniner: tanken om at blive offer for image-hysteri og hype.

En ubegrundet frygt, kunne man måske sige, når man ser dem i deres koncertkostume (som også er deres hverdagstøj): slidte sko, jordfarvede trøjer med matchende jeans og det obligatorisk skødesløse skæg.

De er lige så upretentiøse og imødekommende, som de er usoignerede og efter eget udsagn lige så pengeløse, som de er anmelderroste. Det siger ikke så lidt: 6 stjerner fra både Gaffa og Soundvenue, 8,1 fra Pitchfork og 8/10 fra det notoriske, engelske NME.

Faktisk, påstår guitarist og sanger Scott Hutchinson, ville de endda have fået 9/10 fra sidstnævnte blad, hvis ikke redaktøren havde pillet i anmeldelsen for ikke at aflede opmærksomheden fra mere kendte bands.

"NME kan både sikre et band succes og ødelægge det. De styrer hitlisterne," siger han.

"De burde i stedet bruge deres indflydelse på noget godt."

Sådan noget som Frightened Rabbit for eksempel?

"Det ville være fedt at blive hypet af NME og få den slags opmærksomhed", indrømmer Scott, "men det ville højst vare et år. Vi satser på en længere karriere."

Ærlighed og substans

Lige nu er bandet på karrierestigens første trin og relativt ukendte uden for Storbritannien, men har planer om at turnere i både Europa og Australien med deres andet album The Midnight Organ Fight.

Her er der er dømt personlige og bekendende tekster på en bund af indieguitar – ikke ligefrem en nyskabende cocktail, men hvad de mangler i stilistisk originalitet, har de ifølge dem selv i ærlighed og substans.

"Nogle bands har brug for et bestemt image, som skjuler deres mangel på indhold," siger brødrene.

"Vi er mere interesseret i, hvordan det lyder, end hvordan det ser ud."

Heldigvis for dem er deres pladeselskab Fat Cat (som også har bl.a. Animal Collective og Sigur
Rós i stalden) enige og har satset meget på at sende dem ud i verden uden stylister. Hvis den kritiske succes en dag skulle medføre en million solgte plader og jobs på større spillesteder, får piben måske en anden lyd.

"Vi vil da gerne opgradere vores liveshow med tiden, men lige nu fokuserer vi mere på at give publikum et mere råt og energisk show, end hvis de bare hørte pladen derhjemme," siger Scott.

Som bekendt lærer nød nøgen kvinde at spinde, så hvis man ikke har pengene til de store armbevægelser, må man nøjes med store ord.

"Vores mål er at være utrolig ærlige og ikke have nogen barriere mellem kunstneren og musikken," proklameres der, og når man ser brødrene, er det da også svært at forestille sig dem sidde om 5 år på et David Letterman-show iført matchende jakkesæt og rockstjerne-attituder.

De er simpelthen ikke hypede nok endnu, men måske er det bare et spørgsmål om tid og penge og mere af begge dele.

Ingen iPods

Selv har brødrene tydeligvis ikke gjort sig de store overvejelser om musikken som forretning ud over, at de gerne vil kunne leve af det.

De ejer ikke iPods, har en ufærdig hjemmeside og tænker stadig i albums og objekter, man kan tage og føle på. Deres vare er sangene og ikke andet, hvilket måske forklarer, hvorfor de til trods for de fantastiske anmeldelser ikke har opnået større anerkendelse.

Deres fokus er tydeligvis ikke på pengene, men på at spille, komponere og rejse, hvor end pladeselskabet sender dem hen. Nu om dage virker den indstilling næsten naiv, da tiden er ved at løbe ud for bands, der ikke kan tilbyde noget kreativt ud over CDen.

Måske vil Frightened Rabbit blive ved med at være et obskurt indieband, som anmelderne elsker, men ingen kender. Eller måske ender de på forsiden af NME: nybarberede, opdaterede og med en flamboyant forsidetitel: "Vi vil redde rock med gode sange."

skrevet for bandbase maj 2008