"Det handler om islamisk lov" (DC/NY del IV)

Vi snakker med kvinden, der vil bygge en moské to gader fra Ground Zero.

Min studietur bød på et møde med kvinder, der forsøger at modernisere islam og fremme ligestilling inden for troen. Mest kendt er nok Daisy Khan, der sammen med sin mand, Feisal Abdul Rauf, planlægger at bygge det muslimske kulturcenter Park51 – der strengt taget ikke indeholder en moské, men et bederum - to gader fra Ground Zero. 

Khan er også direktør for American Society for Muslim Advancement; en organisation, der med egne ord forsøger at løfte diskursen om islam. Desuden vil de gerne styrke "an authentic expression of Islam", hvilket for dem vil sige en religion, der flugter med et moderne syn på kvinders rettigheder og promoverer dialog med andre trossamfund.

Muslimsk revolution
ASMA har gang i en masse projekter, der skal uddanne kvinder i den tredje verden og forhindre kvindelig omskæring. Under sig har de organisationen Muslim Leaders of Tomorrow, hvis direktør, Nancy Shihadeh, vi også mødte. ASMA's hjemmeside og deres introducerende video byder på en del Koran- og hadith-citater, fx om stræben efter viden: "A person who follows a path for acquiring knowledge, Allah will make easy the passage to Paradise for them" og vejen til den rette tro: "He is alive, there is no god but He. So, call upon Him, purifying your religion for Him." (40:65). 

Sådan forestiller arkitekterne sig, at Park51 skal se ud.

I det hele taget er det interessant, at ASMA's projekt er baseret på et teologisk opgør med islam; et ønske om, at muslimers tro skal handle mere om indre overbevisning og generelle moralske forskrifter end om ydre handlinger og ekstreme tolkninger. 

Dem, der studerer religion (og historie!), må lige hjælpe mig her, men det minder mig en hel del om den kristne reformation. Ikke at man nødvendigvis kan overføre teologien direkte (Luther havde fx arvesynden at gøre op med), men mere i forhold til deres ønske om at modernisere og gøre religion forenelig med et moderne liv baseret på idéer fra Oplysningstiden.

The authentic expression

Jeg spurgte Daisy Khan, om det ikke var problematisk at bruge religiøse argumenter, når man skulle overbevise folk om, at ligestilling og uddannelse var en god ting. Der er vel masser af muslimske middelalderligt tænkende teologer, der ligesom hende synes, at de har "the authentic expression of Islam"? Hvorfor ikke bare bruge humanistiske argumenter og appellere til folks sunde fornuft? 

Her var Khan lidt undvigende, men inden da havde hun fortalt, at kvinderne i meget af den muslimske verden har et religiøst verdenssyn, så hvis man vil overbevise dem, skal man gøre det med Koran-citater: "Det handler om islamisk lov", som Khan siger. For hende virker det dog ikke kun som en praktisk foranstaltning. Jeg tror, at hun og hendes kolleger i ASMA og Muslim Leaders of Tomorrow har et oprigtigt ønske om at revolutionere islam, og der er ingen tvivl om, at de selv er troende muslimer. 

Bertrand Russell i afghansk ørken

For mig kan det ikke undgå at virke intellektuelt inkonsekvent at erstatte den ene teolog med den anden; hvis man er en analfabetisk kvinde, der lever af at omskære andre kvinder, tror man vel lige så meget på en autoritet, der siger god for det, end én, der forklarer, hvorfor Allah ikke bryder sig om det. 

Et af ASMA's projekter - via deres underorganisation WISE - går ud på at forhindre kvindelig omskæring ved at forklare dem, der udfører det, at omskæring er "un-Qur'anic".

 Frem for at opfordre til kritisk tænkning, erstatter man bare ét religiøst overhoved med et andet. Men jeg kan sagtens se, at ASMA's metode er langt den mest realistiske, og at det er fuldstændig naivt og misforstået at læse op fra Bertrand Russell i en afghansk ørken, hvis man vil fremme ligestilling.

Dermed alt fra USA! Næste stop: City Vest i Brabrand!