Tilbage til Guds eget land (NY/DC del I)

Udsigt over the Manhattan skyline fra Brooklyn.

 Jeg tager til USA og finder ud af, at fader måske er blevet en fornuftig mand.

For nylig var jeg på studietur i New York og Washington D.C., og hvad der måske virker indlysende for mange, stod lige pludselig meget klart for mig på en helt anden måde end før: USA er virkelig forskellig fra Danmark. 

Det var jeg nu også klar over i Bush-perioden, der startede nogenlunde samtidig med min politiske bevidsthed. Men dengang betød forskelligheden kun én ting: At USA bare er virkelig meget mere forkert på den end Danmark (og Sverige og Norge og andre lande, der ligner os). 

At USA er den strenge, snæversynede fader, der ikke forstår en brik, og som vi derfor må protestere imod. Fader må komme til fornuft og se, at vi har ret.

"When I was a boy of 14, my father was so ignorant I could hardly stand to have the old man around. But when I got to be 21, I was astonished at how much he had learned in 7 years," siger Mark Twain, og måske er jeg begyndt at få det lidt på samme måde.

Fucked-up galninge

Da jeg som 18-årig så Michael Moores "Fahrenheit 9/11", var der ikke grænser for min foragt. Hvilke fjolser! Hvilket latterligt system, hvilke meningsløse krige, hvilken fucked-up konspiration af neokonservative, krigsliderlige, korporatistiske galninge!

De har jo ingen historie, ingen fornuft, ingen respekt for intelligens, som de i øvrigt heller ikke har – my God, at de her mennesker ejer atomvåben… It boggles the mind. 

Monument over Anden Verdenskrig. Washington er nærmest ikke andet end marmor, monumenter og flotte, indgravede ord.

Siden er jeg begyndt at se landet i et historisk perspektiv, og selvom jeg ikke er gået helt tilbage til den totale næsegruse beundring fra min barndom (hvor alt fra Hollywood og Jay Lenos studie i Burbank var Gud), kan jeg egentlig godt lide USA. Lad os sige, jeg har nået dyden i midten.

I hvert fald er det meget tydeligt, at hvis man vil overføre elementer fra det danske samfund over på det amerikanske, kan det ikke gøres med ordene "Sådan gør vi, og det kører pissegodt. Hvis ikke I fatter det og gør nøjagtig det samme, er I sååå fucking hjernedøde". 

Jeg ved ikke, hvor mange der reelt tænker sådan, men det ligger ret tæt op ad min tankegang for omkring 6-7 år siden, og jeg havde ikke svært ved at finde ligesindede.

Den rådneste banan
Danmark er et lillebitte land med meget få mennesker, der alle er stort set ens. Hvide, sekulære middelklassefolk, der holder af uddannelse, pensionsopsparing og barselsorlov. Gennem mange hundrede år er det lykkes at skubbe de her mennesker i samme fredelige og solidariske retning.

Det er absolut ikke blevet gjort sværere af, at selv den mest rådnende banan af en nordjyde let kan hoppe på den statsstøttede jernbane og i løbet af 5-6 timer møde op på Christiansborg. Og se magthaverne i ansigtet. Nu har en lille procentdel af danskerne så fået udenlandsk baggrund, og vi taler næsten ikke om andet, fordi vores samfunds trygge ligevægt ikke tåler at blive forstyrret. Hvilke andre lande har den ligevægt? Nærmest ingen!

Neonskilt fra magasinet The New Yorker.

Til sammenligning har USA næsten alle variationer af etniske grupper, religioner, nationaliteter og komplette galninge.

På min studietur mødte jeg en højt placeret ansat i The US State Department (udenrigsministeriet), der ikke troede på global opvarmning. Han troede vitterlig ikke på det, denne formentlig veluddannede og i hvert fald velbetalte mand. Omkring 40% af befolkningen tror ikke på evolutionsteorien.

12% af befolkningen stammer fra slaver holdt af forfædrene til andre 60%. Over en tyvendedel af amerikanerne er ikke amerikanere, men illegale indvandrere. Hvis man skal køre fra Fort Kent i staten Maine, der ligger på grænsen til Canada, og helt ned til USAs sydligste punkt, Key West i Florida, tager det over et døgn – altså hvis man kører på en fiktivt tom motorvej med konstante 130 km/t.

Hvem fanden magter at holde styr på det? Hvem orker at samle alle de her mennesker og fortælle dem, at offentlig sygesikring er en god idé; at du skal passe på med det gevær; at økologisk mad virkelig er vejen frem – og hvis du vil nogen steder hen, fx tværs over det her fucking enorme land for at besøge dine forældre, så lad være med at tage et skrækkelig forurenende fly eller en firhjulstrækker. Tag et tog.

Tre fyre på New Yorks undergrundsbane med øl i papirsposer.

Alligevel formår de statsforskrækkede og skydegale mennesker at have de bedste universiteter, den største mængde Nobel-prisvindere og virkelig god journalistik. Derfor er de ikke undtagede fra kritik, men den skulle gerne være baseret på, hvad der er realistisk og giver mening for lige præcis USA. Hvilket ikke er det samme som det, der giver mening for Danmark.

I morgen taler vi med en af topredaktørerne på USA's største avis, Wall Street Journal, Bret Stephens. "Skandinavien må forstå én ting: De andre er ikke som os" (NY/DE del II)