Dybt at liste, højt at falde

Enmandsbandet forsøger at udpensle menneskedyrets lumpne dybder og moralske kvaler, men gode tekster alene gør ikke udslaget.

Lister Dyb, aka singer-songwriter'en ricko, har med sine to tidligere udspil nydt mere end moderat anmeldersucces på den "subalterne" scene, som han kalder det.

Til gengæld må hammeren på Ulvens Kys falde hårdt og måske afstedkomme et par tilføjelser til bandopstillingen.

Albummet er ganske enkelt ikke musikalsk interessant nok til at kravle ud af den store mængde alvorlige mænd med tre-fire akkorder på hånden.

Sønderjysk eksistentialisme

Ricko har ellers mangt og meget på hjerte og hiver fra sine referencer som kandidat i antropologi og religionsvidenskab viser frem om meningsløshed (menneske) og parforhold (en dør på klem) – alt sammen i den eksistentielle indpakning, der åbenbart fås i metermål i Sønderjylland.

Hans tekster har en vis foruroligende observans; som en biolog, der kigger ærefrygtigt på de små dyr, men er bange for at komme for tæt på.

I stedet for den grønne natur hører vi om menneskets langt mere grå og dystre natur, om deres kamp med sig selv og naturen, deres drifter og uundgåelige tragedie.

"Vilkårene for den menneskelige eksistens" skriver Ricko selv, og heldigvis kan teksterne for det meste leve op til denne akademiske patos.

Faktisk kunne man med lidt fantasi forestille sig linier som "en fisker fanger fisk/foruden et hav/en økse i et skur/et træ i en skov" (fiskeren) figurere i tidsskrifter for digtere, og så skulle jorden egentlig være godt gødet til en gang gedigen guitarrock.

Morrissey in the making

Al denne hedenskab og inderlighed lader sig dog svært omsætte til decideret gode sange, og her ville et par musikalske venner uden tvivl gavne Ricko.

Måske er han en "Morrissey in the making", der med sin rammende lyrik mangler en Johnny Marr for at skabe det ultimative værk om menneskelivets kår?

Stemmen er der i hvert fald ikke noget galt med – som Morrisseys hænger den med røven i vandskorpen på en interessant måde - men i monotone og uinspirerede melodier à la ulvens kys kommer den ikke til sin ret.

Man får en forsmag på det vokale potentiale på det sønderjyske højskolekvad en dør på klem og kærlighedsoden tom, så hvorfor ikke gå hele vejen og bevæge sig ud over de samme 4-5 toner i alle sangene?

Der kræves lidt mere kreative fraseringer, når man kun har sig selv og sine strenge at spille på.

Ingen virtuos

Foruden den melodiske enformighed sker der heller ikke meget på den instrumentale side, der kan afspejle tekstens og hele albumkonceptets ambitioner – nogen guitarvirtuos er Ricko ikke, og selvom koret engang imellem løfter stemningen lidt og åbner for et tiltrængt større lydunivers, behøver sangene mere dynamik og variation for at understrege tekstens udvikling.

Der er ingen tvivl om, at Ricko har mere end god fod på den litterære og intellektuelle side af musikken. Løsningen er derfor måske at koncentrere sig om det, man er god til – i det her tilfælde tekst og stemme – og lade andre om resten. 

anmeldt for Bandbase marts 2008